Fredag den 3. juli kl. 14-17 sætter Go'on prisen ned med 1 kr. pr. liter på stationen på Østergade 26 i Hals.

Fredag den 3. juli får bilisterne i Hals mulighed for at tanke brændstof med rabat, når Go'on holder event på den lokale tankstation.
Eventet foregår hos Go'on på Østergade 26 fra kl. 14.00 til 17.00. I tidsrummet sætter Go'on prisen ned med 1 kr. pr. liter brændstof.
Go'on oplyser, at rabat-events ofte er populære, og at der derfor kan forventes kø ved og omkring tanken i løbet af eftermiddagen.
"Vores eventkonsulenter kommer til Hals med 1 kr. i rabat pr. liter brændstof, og det plejer at være ret populært, særligt i disse måneder hvor brændstofprisen har været høj," fortæller Katrine Møller-Juul Sørensen, salgs- og marketingskoordinator hos Go'on.
Foruden rabat på brændstof får bilisterne også mulighed for at vinde billetter til Skansespillet.
Go'on er et 100% dansk ejet brændstofselskab, der blev etableret i 2009. Selskabet har i dag 206 stationer i Danmark og er dermed det selskab med tredje flest tankstationer i landet.
Ifølge Go'on ligger 75% af stationerne i byer med under 2.500 indbyggere. Det er en bevidst strategi, hvor selskabet blandt andet ønsker at fastholde erhverv og service i mindre lokalsamfund.