Foreningens oprindelse

Historien om Sammen om Hals

En rejse til Tønder, et borgermøde ved Havnen og over 125 mennesker, der mødte op — sådan begyndte det.

Kapitel 1

Fra Tønder til Havnen i Hals

Historien om Sammen om Hals begynder med Marianne. Hun besøgte Tønder og hørte om deres lokale initiativ SAMMEN — et koncept der samlede byens foreninger, erhvervsliv og borgere om en fælles fortælling og en fælles platform. Tanken satte sig fast.

Inspireret af det hun havde set, tog Marianne idéen med hjem til Hals og arrangerede et borgermøde ved Havnen. Det, der fulgte, var mere end hun havde håbet på.

Over 125 mennesker mødte op ved Havnen.
Opbakningen var et tydeligt signal om, at lysten til fællesskab og samling var til stede i Hals.

Mødet blev gnisten. På baggrund af den store opbakning blev der nedsat en styregruppe, som tog arbejdet videre og lagde grunden til foreningen Sammen om Hals, som den eksisterer i dag.

Fra idé og borgermøde til styregruppe og forening — og nu en fælles digital byportal, der samler Hals' nyheder, foreninger, begivenheder og erhvervsliv ét sted.

Stormøde med deltagere om Sammen om Hals

Borgermødet ved Havnen — over 125 deltagere mødte op

Kapitel 2

Hvad Tønder viste

Tønders initiativ SAMMEN beskrev, hvordan byens arv, tomme butikslokaler og en fælles fortælling kunne bruges som motor for nyt byliv. Hals tog ikke modellen én til én, men lod sig tydeligt inspirere af dens greb.

Tomme lokaler som afsæt

I Tønder blev de tomme butikslokaler gjort til startpunkt for en ny fortælling om byen. Den tanke går igen i Hals, hvor tomme vinduer blev set som en anledning til at skabe liv, ikke kun som et problem.

En samlet fortælling om byen

Tønder arbejdede med idéen om, at mange enkeltstående aktører kunne pege ind i én tydelig fælles historie. Den samme logik genfindes i Hals-plancherne med ønsket om en fælles platform og en genkendelig afsender.

Frivilligt drevet, men strategisk tænkt

Tønder-modellen kombinerer kærlighed til byen med en praktisk struktur for samarbejde, synlighed og udvikling. Det samme ses i Hals, hvor en enkel og realistisk model skulle bæres af frivillige kræfter og lokal koordinering.

Kapitel 3

De første konkrete skridt

Efter borgermødet ved Havnen tog styregruppen fat. Her er nedslagene fra de første uger, hvor idéen blev til synlig handling i bybilledet.

1
7. januar 2026
Idéen bliver formuleret som et fælles projekt
Bekymringen for de mange tomme butikslokaler i Hals blev afsættet for et nyt arbejdsfællesskab. Tanken var både at styrke byens visuelle udtryk, skabe mere aktivitet i handelsgaden og samle byens mange tilbud på én digital platform.
2
8. januar 2026
Den første digitale platform og plancherne er på plads
Dagen efter opstarten lå den første version af sammenihals.dk klar som arbejdsrum for gruppen. Samtidig blev plancher med idéer, oplæg og visioner præsenteret som oplæg til næste store møde med byens foreninger, erhverv og institutioner.
3
9. januar 2026
Tomme lokaler kortlægges og gøres klar til midlertidigt liv
Arbejdet blev hurtigt konkret: en plan over ledige lokaler kom på plads, flere ejere meldte positivt tilbage, og der blev arbejdet med ensartede skilte med kvadratmeter, lejepris og kontaktinformation.
4
17. januar 2026
Første showroom åbner
Det første tomme lokale blev taget i brug som showroom for den lokale kunstner Charlotte Rydborg. Dermed gik projektet fra idé og møder til en synlig forandring i bybilledet.
5
19. januar 2026
Flere lokaler tændes op
To yderligere tomme lokaler blev indrettet som showrooms for Colours of Kattegat ved Gabriele Hofer og billedkunstner Lise Hjelm. Projektet begyndte nu tydeligt at brede sig fra ét initiativ til en samlet gadefortælling.
6
27. januar 2026
Byen lyser op med flere udstillinger
Der kom lys i vinduerne på tankstationen med udstilling af Jane Munk og Mie Fuglsang, mens det gamle bageri husede værker af Tove Michelsen og Lola Hørstrup. Hals Arkiv bidrog samtidig med plancher og gamle fotografier fra byen.
7
29. januar 2026
Stormødet samler byen
Alle blev inviteret til stormøde i Sejlsportens Hus. Her skulle visioner, plancher og de første konkrete erfaringer samles til et bredere fælles ejerskab omkring byens udvikling og den digitale platform.